Trykkammeret

Pilates på måtte

Pilates er en træningsform der fokuserer på optimal træning af muskulaturen, der støtter rygsøjlen og bækkenet, altså maven og ryggens muskler. I tillæg trænes også bækkenbundsmuskulaturen. 
Pilates træning giver en bedre kropsholdning og der arbejdes med styrke, udholdenhed, smidighed og balance. I tillæg, lægger jeg stor vægt på at arbejde med vejrtrækningen når vi dyrker Pilates. I min undervisning har jeg valgt at benytte mig af hjælpemidler som bolde i alle størrelser og elastik. 
Jeg benytter mig af elastikken fordi vi på denne måde træner specifikke muskler. Med elastikken træner vi de små muskler der ikke bliver trænet i et traditionelt styrketræningsprogram. 
 At supplere Pilates træningen med bolde, har stor effekt, fordi bolden hjælper musklerne på vej og udfordrer din balance og stabilitet, så du får mest mulig effekt ud af øvelserne. 
Boldene og elastikken gør at vi kan træne overkroppen, balder, lår og fødder samt muskelkorsettet. For opdateret holdplan, kig under nyheder. Undervisningen foregår på små hold med max 8 deltagere. På denne måde kan jeg sikre mig at den enkelte kunde får det optimale ud af træningen. Der undervises tirsdag kl 16.30-17.30 for begynder/let øvede og tirsdag kl 18.40-19.40 for øvede. Holdet forløber fra januar-marts, april-juni, august-oktober og oktober-december. Måtte træning koster 80 kr pr gang. Man melder sig til et helt holdforløb ad gangen (ca. 16-20 gange pr sæson, alt efter hvor lang sæsonen kan blive). Tilmelding er bindende! Ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart, ser vi os nødsaget til at opkræve 50 % af kursusbeløbet. Tilmelding kan ske til Thani på mobil eller via mail.

Træningen

Holdningskorrigerende træning hvor vi arbejder med styrke, smidighed, bevægelse og vejrtrækning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med nye behandlinger og tilbud